Nordic Field Trial System Version: 1.1.9501.21942
030402626 Såtid i majs Til Oversigt

SEGES
Agro Food Park 15
8200
Aarhus N
Forsøgsplanen er ændret - se nederst på siden!
Planansvarlig: Tuyen Vo
Telefon: 72203378
Email: tvo@teknologisk.dk


FORMÅL: At belyse, hvordan såtidspunktet påvirker høsttidspunktet, udbyttet og kvaliteten i majshelsæd.

BAGGRUND: Høsttidspunktet får stor betydning for den beregnede kvælstofudvaskning i majshelsæd med efterafgrøde, når den nye kvælstofregulering træder i kraft i 2027. Samtidig betyder klimaforandringerne, at vi kan så majs 8-10 dage tidligere end for 25 år siden. Der er derfor behov for at få belyst, hvor meget tidlig såning af majs kan fremme høsttidspunktet i majshelsæd, og hvordan tidlig såning påvirker udbytte og kvalitet.

FORSØGSBETINGELSER: Der anlægges 1 forsøg i Ytteborg Nord (LFE6) og 1 forsøg i LFE10. Anlægges i majsmarker med Rt på mindst 5,8 og forfrugt majs. Forsøget sås med landmandens såmaskine eller evt. med hjælp fra maskinstation.
Forsøget anlægges på JB 1-4 og jordtypen skal være meget ensartet. Majsen skal sås med placering af 5 kg fosfor i en NP-gødning som startgødning. Forsøgsarealet skal holdes fri for ukrudt og særligt kvik, hanesporer og spildkartofler. Forsøget skal vandes optimalt efter Vandregnskab Online.

ARBEJDSFORDELING:
  • LFE: Forsøget sås med landmandens såmaskine, maskinstation eller evt. egen forsøgssåmaskine.
  • Teknologisk Institut: Høster forsøget.

ANLÆGSDATA: Anlægsparcel 30 x 6,0 m (8 rk.). Høstparcel 9 x 1,5 m. Parcellerne lægges på tvær af agerretningen. Majsen i marken omkring forsøget sås helt ind til forsøget. Nettoparcellerne skal være midt i bruttoparcellerne, så der er ca. 10 m bruttoparcel før og efter nettoparcellen. Parcelgrænser skal opsprøjtes når majsen har 4-6 blade. Høstparcellen udgør de midterste 2 rækker i parcellen. Vælger man at så forsøget med en 4-rækket forsøgsmajssåmaskine, skal bruttoparcellerne være 12 x 3 m, høstparcel 9 x 1,5 m. Såbedet etableres før 1. såtidspunkt. Opharvning før såning ved de senere såtidspunkter udføres efter behov. Der placeres 5 kg fosfor pr. ha i en NP-gødning. Anlægges uden efterafgrøde. Anlægsparcel med 8-rækket majssåmaskine minimum 180 m2.

DESIGN DATA: Fuldstændigt blokforsøg, 1 faktor (Randomiseret), 4 Gentagelser. Parcelfordeling: randomiseret. Anlægsparcel minimum 180m2. Høstparcel minimum 13,5m2.

Generel behandling:
KategoriMiddelOmfangMgd./ha.Gprovnr.
Organiske gødningerGylleBåde mark og forsøg
Udsæd og såningSå-dato, hovedafgrødeKun forsøg

GENEREL BEHANDLING:
  • Forsøget gødskes med gylle og 5 kg fosfor i en NP-gødning. Der tilføres kvælstof efter Landbrugsstyrelsens normer for kvælstof til majs.
  • Forsøgsarealet tilføres kvæggylle som omgivende mark og gødskes i øvrigt efter Landbrugsstyrelsens kvælstofnormer for majs. Gyllen nedfældes før pløjning eller dybdeharvning lige før 1. såtidspunkt. Dybdeharves, skal det sikres, at såbedet har en kvalitet, der sikrer fuld og ensartet fremspiring.
  • På forsøgsarealet må der IKKE foretages anden gødskning udover grund- og startgødning.
  • Der skal laves de nødvendige antal såbedsharvninger, så såbedet er fuldstændig jævnt, ensartet og tilpas fast. Der udføres supplerende harvning efter behov før de senere såninger.
  • Ukrudtsbekæmpelsen foretages med 2 behandlinger i hvert forsøgsled. Første gang, når ukrudt har maks. 2 løvblade med 150 g Tocalis + 0,5 liter Onyx + 30 g MaisTer + 0,4 liter Maisoil pr. ha. Anden gang med 50 g MaisTer + 0,15 liter Starane 333 + 0,2 kg Basagran SG + 0,67 liter Maisoil pr. ha. Forsøget SKAL holdes fri for ukrudt i alle forsøgsled.
  • Der opsættes en klimastation ved forsøgsarealet før første såtidspunkt. Klimastationen kan fjernes efter høst.

VANDING: Forsøget SKAL vandes optimalt efter Vandregnskab Online for majsen i led 3.

Forsøgsled og forsøgsbehandlinger:
Faktor 1: Såtid
LedTidBehandling, mgd./ha *)Specifikation, mgd./ha *)
1Stadium 00
3. april
Såning, samt placering af startgødning (NP-gødning).
Så-dato
5 kg P
2Stadium 00
17. april
Såning, samt placering af startgødning (NP-gødning).
Så-dato
5 kg P
3Stadium 00
1. maj
Såning, samt placering af startgødning (NP-gødning).
Så-dato
5 kg P
4Stadium 00
15. maj
Såning, samt placering af startgødning (NP-gødning).
Så-dato
5 kg P
5Stadium 00
29. maj
Såning, samt placering af startgødning (NP-gødning).
Så-dato
5 kg P
*) l/kg pr. ha. svarer til ml/g pr. 10 m2


VEJLEDNING TIL FORSØGSBEHANDLING: Såning af majs sker med ca. 14 dages mellemrum i de 5 led.

GØDNING: NP-gødning skaffes fra landmanden eller lokalt.

UDSÆD: Der anvendes landmandens udsæd. I LFE6 må gerne vælges en tidlig sort f.eks. Prospect eller en sort med tilsvarende tidlighed, hvis muligt.
 

Måletider
NiveauMåleparameterAnalyse
P0101-04-2026, April, Før udbringning af husdyrgødning.
ForsøgJORDPRØVE-UDT. 0 -25 cm til Agrolab(pose).
KT, 0 -25 cm dybde
PT, 0 -25 cm dybde
RT, 0 -25 cm dybde
MGT, 0 -25 cm dybde
ForsøgVEJRSTATION OPSÆTNING Dato, Se tekstafsnit VEJRSTATIONER.
 
P02Stadium 00, Måling af jordtemperatur
ParcelJORDTEMPERATUR Grader.
Jordtemperatur i 10 cm dybde. OBS. Se tekstafsnit for tidspunkt og dato.
 
P0331-08-2026
ledPLANTEPRØVE-UDT. til Teknologisk Institut.
Se tekstafsnit TØRSTOFBESTEMMELSE FØR HØST.
TØRSTOF, % i planteprøve
P0407-09-2026
ledPLANTEPRØVE-UDT. til Teknologisk Institut.
Se tekstafsnit TØRSTOFBESTEMMELSE FØR HØST.
TØRSTOF, % i planteprøve
P0514-09-2026
ledPLANTEPRØVE-UDT. til Teknologisk Institut.
Se tekstafsnit TØRSTOFBESTEMMELSE FØR HØST.
TØRSTOF, % i planteprøve
P0621-09-2026
ledPLANTEPRØVE-UDT. til Teknologisk Institut.
Se tekstafsnit TØRSTOFBESTEMMELSE FØR HØST.
TØRSTOF, % i planteprøve
P07Lige før høst
ParcelLEJESÆD karakter 0-10, 0=helt stående, 10=helt i leje.
Karakter 10 betyder, at alle planter er knækket under kolben eller hælder så meget, at de påvirker planter i naborække.
 
ParcelPLANTEBESTAND planter/m række.
Antal planter tælles på 10 m række i høstparcellen. Se tekstafsnit om PLANTEBESTAND.
 
ParcelPLANTEHØJDE cm.
Fra jordoverfladen til basis hanblomst.
 
P0801-10-2026, Ved høst, Uge 40
ForsøgFAGLIG VURDERING dato for.
 
ForsøgVEJRSTATION NEDTAGNING Dato.
 
ledGRØNMASSEPRØVE til EurofinsAgroTesting.
RÅPROTEIN, % i tørstof
RÅASKE, % i tørstof
SUKKER, % i tørstof
STIVELSE, % af tørstof
EFOS, %, (kvæg)
NDF, % i tørstof, total
iNDF, % i tørstof
TRÆSTOF, % i tørstof
ParcelPARCELUDBYTTE kg grønt.
(stængel + blade + kolbe i række 2 og 3)
 
ParcelGRØNMASSEPRØVE til Teknologisk Institut.
TØRSTOF, % af råvare


VEJRSTATION: Der skal opsættes vejrstation i forsøget. Vejrstationen opsættes så tidligt som muligt, før første såtidspunkt. Dato for opsættelse anføres i måleparameteren "VEJRSTATION OPSÆTNING, Dato". Vejrstationens ID skrives i Notater. Vejrstationen kan fjernes efter høst. Nedtagningsdato skrives i måleparameteren "VEJRSTATION NEDTAGNING, Dato".

JORDTEMPERATUR: Jordtemperaturen måles kl. 8.00 på dagen, hvor majsen sås i hvert af de 5 forsøgsled. Det vil sige, at jordtemperaturen i led 1 måles kl. 8.00 om morgenen 3. april, jordtemperaturen i led 2 måles 17. april kl. 8.00 om morgenen, osv. Temperaturen skal måles i præcis 10 cm dybde, da det er i den dybde, som DMI måler jordtemperatur i. Temperaturen skal måles kl. 8.00 om morgenen, fordi jordtemperaturen på dette tidspunkt repræsenterer døgnmiddeltemperaturen i jorden.

PLANTEBESTAND: Plantebestand afrapporteres som antal talte planter i hele høstparcellen.

TØRSTOFBESTEMMELSE FØR HØST: Den 31/8, 7/9, 14/9 og 21/9, skal der høstes 3 planter i træk i værnerækken i hver parcel i de 5 forsøgsled.
Ved 1. prøvetagning klippes prøven 2 meter inde i værnrækken. Ved den 2. prøvetagning springes 1 meter række over, før der klippes en ny prøve. Ved den 3. prøvetagning springes ligeledes 1 meter række over, før der klippes en ny prøve. Ved den 4. prøvetagning springes ligeledes 1 meter række over, før der klippes en ny prøve. Straks efter prøveudtagningen klippes de 12 planter fra hvert forsøgsled i 3-4 stykker, lægges straks i en solid plastiksæk, bindes til, mærkes med tilsendte labels og sendes straks til Teknologisk Institut til tørstofbestemmelse. Prøverne høstes og sendes kun på mandage. Prøverne skal indsendes med et firma, der har dag til dag-levering, såsom Danske Fragtmænd eller UPS.

HØST: Majsen SKAL høstes med Teknologisk Instituts majshøster i uge 40 omkring 1. oktober. Se Vejledning. Majsen høstes med 30 cm stubhøjde.

INDBERETNING: Markens/forsøgets grundoplysninger, samt alle optællinger, behandlinger og bedømmelser indberettes løbende til Teknologisk Institut. Alle grundbehandlinger anføres med dosis, middel og dato. Forsøget afsluttes med et notat i Webtrial Office vedrørende faglig vurdering. Som påmindelse er oprettet en måleparameter FAGLIG VURDERING – her indberettes datoen for det faglige notat.

Følgende forhold beskrives i notatet:
• Vejret ved behandling
• Beskrivelse af såbed ved etablering
• Afgrødetæthed
• Tørke og andre betydende klimatiske betingelser
• Beskrivelse af den omgivende mark
• Beskrivelse af afgrødens tilstand ved høst

BETALING FOR UDFØRT FORSØGSARBEJDE: Ydes til forsøg, der er gennemført efter planen og indberettet rettidigt med alle de ønskede oplysninger og bedømmelser.

KONTAKTPERSON - GROVFODER: Spørgsmål vedr. forsøgsplanen og faglige tilbagemeldinger rettes til Chefkonsulent Martin Mikkelsen: +45 20 28 26 94 eller mail mam@seges.dk

Rettelser:
DatoTekst
16-02-2026Ændring af designtype fra row column til fuldstændigt blokforsøg, 1 faktor (randomiseret), da det ville være bedst at anlægge i 1 kolonne. (TVO)



Teknologisk Institut, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N. Tlf.: +45 7220 3320 E-mail: landsforsoegene@teknologisk.dk