Nordic Field Trial System Version: 1.1.9020.19547
090762424 Gradueret vækstregulering i vinterrug - Storskalaforsøg Til Oversigt
 

SEGES
Agro Food Park 15
8200
Aarhus N
Forsøgsplanen er sidst opdateret d. 03-03-2024
Fordelingsdato: 08-03-2024
Planansvarlig: Marlene Trinderup
Telefon: 72203297
Email: MATR@teknologisk.dk


FORMÅL: At sammenligne lejesæd i striber med og uden vækstregulering, hvor tildeling er basereret på modeller fra CropManager. Vækstreguleringsmodellen til risikovurdering af lejesæd i CropManager ønskes valideret, ved at lave striber med og uden vækstregulering i vinterrugmarker, hvor modellen anvendes. Desuden ønskes tildelingskort til graduering i CropManager sammenlignet med fast dosis.

BAGGRUND: Teknologien til at graduere er til rådighed, og der er mulighed for at bestemme afgrødens biomasse med satellit, droner eller afgrødesensorer. I forsøgene afdækkes effekten af gradueret behandling ud fra biomassen. Det er pt. en barriere, at landmændene ikke føler nok kendskab til graduering og efterlyser derfor dokumentation af fordele ved graduering.

FORSØGSBETINGELSER: Forsøget anlægges i vinterrugmarker, som vises i prognoseværktøjet til vurdering af lejesædsrisiko i CropManager. Det tilstræbes at finde marker, der har høj risiko for lejesæd og marker med variation i biomasse. Følgende sorter ønskes: KWS Receptor, KWS Rotor, SU Thor eller KWS Igor. Hvis ikke disse kan findes så kontakt Marian D. Thorsted (mdt@seges.dk) for godkendelse af alternativer.
Se introduktionsvideoen til vækstreguleringsprognosen i CropManager
Der udvælges bedrifter med udstyr til gradueret sprøjtning og udbyttemåler på mejetærsker eller bedrifter med brovægt. Kontakt Marian D. Thorsted med hensyn til landmandens sprøjteudstyr til graduering, så det sikres at tildelingskort tilpasses sprøjteudstyret.

ANLÆGSDATA: Forsøget anlægges med 3 gentagelser. Hver parcel anlægges i 100 meters længde og halv sprøjtebredde. I hver gentagelse behandles det halve af sprøjtens bredde. Sørg for at der ikke bliver kørt unødigt i parcellerne, og hvis nødvendigt, bliver kørt ens i alle parceller.

DESIGN DATA: Fuldstændigt blokforsøg, 1 faktor (Randomiseret), 3 Gentagelser. Parcelfordeling: randomiseret. Anlægsparcel minimum 1200m2. Høstparcel minimum 600m2.

Generel behandling:
KategoriMiddelOmfangMgd./ha.Gprovnr.

GENEREL BEHANDLING: På forsøgsarealet må der ikke udføres andre behandlinger med vækstregulering end angivet under forsøgsbehandlinger. Ellers behandles som omgivende mark.

Forsøgsled og forsøgsbehandlinger:
Faktor 1: Vækstregulering
LedTidBehandling, mgd./ha *)Specifikation, mgd./ha *)
1Ingen vækstreguler.
2Stadium 32 - 33
LandmandspraksisEnsartet tilførsel
3Stadium 32 - 33
Tildelingskort fra CropManager
LandmandspraksisPositionbest. tilf.
*) l/kg pr. ha. svarer til ml/g pr. 10 m2


VEJLEDNING TIL FORSØGSBEHANDLING: Vandmængde 150-200 l pr. ha.
  • Led 2 og 3 behandles st. 32-33. Behandlingerne registreres med dato, middel og dosis.
    • Led 2 behandles med fast dosis efter landmandens praksis
    • Led 3 behandles med graduering efter landmandens praksis ud fra tildelingskort fra CropManager.
KEMIKALIER: Skaffes lokalt.
 

Måletider
NiveauMåleparameterAnalyse
P0105-04-2024, Ved anlæg
ForsøgJB NR vurderet, evt. teksturanalyse indberettes.
 
Forsøg*1 .
Upload af billede fra CropManager og notat med markens nummer og pointscore. Se tekstafsnit CROPMANAGER
 
P0214-06-2024, Medio juni
ParcelLEJESÆD karakter 0-10, 0=helt stående, 10=helt i leje.
Opgørelsen foretages efter en særlig metode, se tekstafsnit LEJESÆD OG AFGRØDEHØJDE
 
ParcelAFGRØDEHØJDE cm.
Opgørelsen foretages efter en særlig metode, se tekstafsnit LEJESÆD OG AFGRØDEHØJDE
 
P0305-07-2024, 3 uger senere, end P02
ParcelLEJESÆD karakter 0-10, 0=helt stående, 10=helt i leje.
Opgørelsen foretages efter en særlig metode, se tekstafsnit LEJESÆD OG AFGRØDEHØJDE
 
ParcelAFGRØDEHØJDE cm.
Opgørelsen foretages efter en særlig metode, se tekstafsnit LEJESÆD OG AFGRØDEHØJDE
 
P04Stadium 90, Høst
ForsøgFAGLIG VURDERING dato for.
 
ForsøgFOTO drone.
 
ledKERNE/FRØ-PRØVE til Koldkærgård.
Der udtages en prøve på 350 g pr. parcel. Prøverne samles enten til en ledprøve inden forsendelse eller sendes på parcelniveau sammen med labels til ledprøven.
VAND, % i kerne/frø
RENHED, % i råvare
RÅPROTEIN, % i tørstof
HL-VÆGT, kg
ParcelPARCELUDBYTTE kg kerne/frø (ukorrigeret).
Se tekstafsnit vedr. høst
 
ParcelLEJESÆD karakter 0-10, 0=helt stående, 10=helt i leje.
Opgørelsen foretages efter en særlig metode, se tekstafsnit LEJESÆD OG AFGRØDEHØJDE
 
ParcelSPILD hkg/ha.
 
ParcelAFGRØDEHØJDE cm.
Opgørelsen foretages efter en særlig metode, se tekstafsnit LEJESÆD OG AFGRØDEHØJDE
 


CROPMANAGER: Der downloades et billede fra CropManager, der viser markens pointscore i vækstreguleringsprognosen. Husk at beregningen af pointscore skal vises. Billedet samt ejendomsnummer fra MarkOnline og markens nummer indsættes som notat på forsøget. Se eksempel på billede fra CropManager under bilag nederst på planen.

Der indhentes tildelingsfil til graduering i led 3 i CropManager. Sørg for at maksimalt tilladte dosis ikke overskrides i de områder af marken der behandles med den højeste dosis.

LEJESÆD OG AFGRØDEHØJDE: Lejesæd opgøres efter karakterskalaen 0-10. For hver 10 meter ned gennem parcellen vurderes lejesædskarakteren. Dette indberettes i det vedhæftede bilag nederst på planen og det udfyldte regneark indsættes som notat på forsøget eller sendes til Marian D. Thorsted. Samme procedure følges for afgrødehøjde. På enkeltforsøget indberettes gennemsnit for parcellen.

FOTO, DRONE: Der tages et alm. billede (RGB) af forsøget med drone ved høst, så alle parceller kan ses. Billederne indsættes som notat på forsøget. Hvis der er lejesæd, tages billedet på høstdagen ellers må det gerne tages op til en uge før høst.

HØST: Forsøget høstes med landmandens mejetærsker. Den høstede mængde vejes på brovægt, vejevogn eller lignende. Har mejetærskeren udbyttemåler kan udbyttet registreres under høst af hver enkel parcel. Dvs. at udbyttemåleren nulstilles før og efter høst af hver enkelt parcel, og vejetal i hver af parcellerne registreres. Der er ikke krav om at kalibrere udbyttemåleren ved kontrolvejning.

INDBERETNING: Markens/forsøgets grundoplysninger samt alle optællinger, behandlinger og bedømmelser indberettes løbende til Teknologisk Institut. Alle grundbehandlinger anføres med dosis, middel og dato. Forsøget afsluttes med et notat i PC-markforsøg vedrørende faglig vurdering. Som påmindelse er oprettet en måleparameter FAGLIG VURDERING – her indberettes datoen for notatet.

Følgende forhold beskrives i notat:
- Vejret ved behandling
- Afgrødetæthed
- Tørke og andre betydende klimatiske betingelser
- Beskrivelse af den omgivende mark
- Beskrivelse af afgrødens tilstand ved høst

BETALING FOR UDFØRT FORSØGSARBEJDE: Ydes til forsøg, der er gennemført efter planen og indberettet rettidigt med alle de ønskede oplysninger og bedømmelser.

KONTAKTPERSON – PLANTEVÆRN Spørgsmål vedr. forsøgsplanen og faglige tilbagemeldinger rettes til Specialkonsulent Marian D. Thorsted: 24 75 79 14 eller på mail: mdt@seges.dk.




Teknologisk Institut, Agro Food Park 15, DK-8200 Aarhus N. Tlf.: +45 7220 3320 E-mail: landsforsoegene@teknologisk.dk